Stenhuset besejrede ST i topkamp om oprykning

Stenhusets herrer har overraskende tabt de to seneste kampe i 1. division, og haltede derfor lidt efter ST før dagens topkamp i Viborg. Vi vidste på forhånd, at der var tale om en uhyggeligt svær opgave. Viborgenserne har været suveræne på hjemmebane i denne sæsons 1. division. De to øvrige tophold, Fight og Outsiders, er begge sluppet fra Viborg med 14 point - men ingen hold har fået mere end 14 point. Keglefaldet fra hjemmeholdets side har været imponerende, så Stenhuset skulle levere en rigtig god kamp i dag.

Lad det være sagt med det samme: Vi leverede en rigtig god kamp, og ST spillede en anelse svagere end i flere af de andre hjemmekampe. Måske et resultat af kampens store betydning?

I første serie startede Stenhuset stærkt ud. Anders (249) og Erik (232) startede i særdeleshed stærkt. De to hold vandt hver en double klart, mens ST sikrede sig den tredje double (med Erik/Claus) med blot én kegle. Dermed sluttede serien 4-4. Lidt surt for Stenhuset, der var tæt på at vinde serien.

Anden serie blev optur! Stenhuset vandt 0-8 (1238-1339). Kløjer meldte sig ind i kampen med 233, og Erik var med 278 relativt tæt på en perfekt serie. Sådan!

Tredje serie vandt ST 6-2 og skabte dermed fornyet håb for sig selv. Det var en fortjent sejr (1291-1206). Claus og Erik var bedste double med 460, og de sikrede de to vigtige point. 

I fjerde serie spillede Stenhuset kampens bedste serie. Martin Rosenkvist kom efter en serie på bænken tilbage på banen og fyrede en serie på 267 af. Claus var ustyrlig med 270, og Henrik Jensen og Erik scorede begge 245. Dermed vandt Stenhuset 2-6 (1338-1397). En serie, der var en topkamp værdig!!!

Også i femte serie vandt Stenhuset 2-6 (1266-1297). Nu var Torben flyvende med 279, mens Martin fortsatte stimen med 245.

I sjette serie manglede Stenhuset desværre - ligesom i første serie - de sidste marginaler. Vi tabte keglerne med sølle 3, og dermed sluttede serien 4-4 (1304-1301). 

Samlet vandt Stenhuset 18-30 (7659-7789) - et resultat som ST kan være bedst tilfredse med qua marginalerne i 1. og 6. serie. 

Topscorer: Erik 1359. 

Der resterer nu tre kampe i årets 1. division. ST og Stenhuset har et nøjagtig identiske slutprogram. Se blot her:

Stenhuset: Team Århus (H), Outsiders (U), RBK 90 (H)

ST: Outsiders (U), RBK 90 (H), Team Århus (H). 

Stenhuset kan dermed selv afgøre sin skæbne. Det bliver en meget spændende sæsonafslutning. 

Template Design Ext-joom.com