Damerne lider sæsonens første nederlag

Efter damerne sidste weekend slog RBK i landspokalen gjaldt det nu om at gøre det igen hjemme i Løvvang. Desværre blev dette ikke en realitet og damerne måtte inkassere det første nederlag i sæsonen.

Første serie lå længe til at ligne en 4-4 serie, men RBK rykkede fra til sidst og serien endte 2-6, dog stadig med et samlet serieresultat der var godkendt (1142). I anden serie faldt Stenhuset helt igennem, dog lykkedes det for Charlotte og Maria at vinde deres double med 11 kegler og serien endte derfor 2-6 til gæsterne igen. Stenhuset laver i denne serie 1025 og er bagud 4-12 - det så ud til at skulle blive en svær kamp. Dette ville pigerne ikke være med til og tog nu skeen i den anden hånd.

I tredje serie så det ud til Stenhuset havde fundet en løsning på banerne. Randi og Mika holdte spænding til det sidste og vandt deres double med 5 kegler. Mie (232) og Lone (214) vandt deres double med 160 kegler, hvorfor det dermed ikke gjorde så meget at Charlotte og Maria tabte med 70 kegler. Stenhuset vandt tredje serie 6-2 og var lige pludselig tilbage i kampen. Fjerde serie blev igen knap så god for Stenhuset. Randi (199) og Mika (231) formår at vinde deres double og resultatet bliver igen 2-6.

Femte serie delte de to hold og den endte 4-4. RBK vinder 2/3 doubler, men Stenhuset vinder deres ene double så stort, at de samlede kegler går til vores side. Kampens resultat inden sidste serie var 16-24 og Stenhuset kunne med en serie på 8-0 få uafgjort og dermed stadig ikke have tabt en kamp i denne sæson. Pigerne var indstillet på at kæmpe om de 8 point og serierne var længe tætte. Mie og Lone vinder deres double med 19 kegler, mens Randi og Mika vinder deres med 8 kegler. De første 4 point var dermed sikret. For Charlotte og Maria var der spænding helt hen til sidste kugle var kastet. RBK var tvunget ud i et X i det aller sidste slag, for at opnå uafgjort på doublen og dermed den endelig sejr for kampen. Krydset bliver sat og sæsonens første nederlag blev en realitet.

Kampen slutter 23-25. Dagens topscorer blev Mika med 1209.

Nu er der juleferie inden den første weekend i januar byder på en tur over Storebælt.

Template Design Ext-joom.com