3. division: Stenhuset taber førstepladsen efter ærgerligt nederlag

Stenhusets 3. hold herrer var ikke skarpe nok, da holdet søndag kunne spille sig meget tæt på guldmedaljerne i 3. division nord. Holdet gæstede BK 98 i Fjerritslev, og det var en meget tæt kamp, hvor Stenhuset desværre trak det korteste strå. Dermed har Split fra Thisted, som i dag vandt 10-0, alle muligheder for at sikre sig guldet i sidste spillerunde.

Stenhuset vandt den første serie 0-2 (1077-1096). Daniel (211) og Martin (200) startede bedst for Stenhuset. 

Anden serie var meget tæt og endte med et meget ærgerligt nederlag på blot 4 kegler. Cifrene blev 1092-1088. Jan (232) og Daniel (220) var Stenhusets bedste i denne serie. 

I tredje serie vandt hjemmeholdet 1105-1052, og det var der ikke så meget at sige til. Daniel leverede sin tredje serie i træk over par (205). 

Fjerde serie blev endnu en nedtur. 1069-1066 lød cifrene - endnu et nederlag med ganske få kegler. Alle Stenhusets spillere lavede mellem 170 og 190 i denne serie. 

Dagens topscorer var Daniel med 805. 

Stenhuset ligger nu på andenpladsen i 3. division og er sikret sølv, hvis vi kan vinde den sidste kamp. Hvis det skal blive ti guld skal Stenhuset vinde 10-0 i sidste runde på udebane over BK SKive 2, og samtidig skal Split tabe på udebane mod BK Himmerland. Det er ikke umuligt, men ærgerligt, at vi missede muligheden for selv at afgøre det.

Template Design Ext-joom.com