2. division: Storsejr over BK Viborg skaber afstand til bunden

Herrerne i 2. division fik lørdag skabt afgørende afstand til bunden i rækken, da det lykkedes at besejre bundholdet BK Viborg med hele 28-4 i Løvvang. 

Holdet var til dagens kamp forstærket med Torben Lindstrøm og Henrik Klujeff, der begge sad over i seneste førsteholdskamp. Til gengæld var der afbud fra Boye og Jeppe.

To af Stenhusets doubler kom rigtig godt fra start. Per H og Jan P vandt klart 435-303, og Leo/Torben vandt 397-356. 2 x Henrik (Jensen og Kløjer) havde store problemer på deres banesæt, og det endte med et nederlag på 308-327. Det skulle senere vise sig, at flere andre spillere fik problemer på dette banesæt. 

I anden serie vandt Stenhuset igen 6-2 (1134-994). Per H og Jan P indkasserede et nederlag på blot 3 kegler. De var godt nok bagud hele vejen, men var meget tæt på at indhente det tabte i sidste rude. 

I tredje serie var Daniel og Kløjer bagud hele vejen i deres double, men da Kløjer lukkede med 6 strikes blev et truende nederlag vendt til en sejr på 379-374. De to øvrige doubler blev vundet klart, og dermed vandt Stenhuset 8-0.

I fjerde serie blev det igen 8-0 til Stenhuset (1166-1048). 2xHenrik vandt 387-374. De øvrige doubler var ikke tætte.

Samlet blev det 28-4 til Stenhuset (4622-4044). Topscorer blev Jan P og Leo, der begge nåede 833. Kløjer nåede 603 på 3 serier.

2. division er så tæt, at Stenhuset med to rigtig gode kampe ude mod HIK og hjemme mod Stars & Strikes fortsat kan nå en bronzemedalje. Næste kamp er på lørdag på udebane i Hobro mod topholdet.

Template Design Ext-joom.com