Serie 1: Stenhuset løb ind i sæsonens første nederlag

Efter en imponerende sejrsstime i serie 1 herrer løb Stenhusets 3. hold herrer lørdag ind i sæsonens første nederlag på udebane i Brønderslev. Vores hold spillede en godkendt kamp, men var oppe mod et toptrimmet hjemmehold.

Første serie endte med et nederlag på ca 100 kegler til Stenhuset (1156-1064). Den tidligere Stenhuset spiller Casper Sidelmann åbnede med 265 og var dermed en vigtig brik i hjemmeholdets sejr. På vores hold åbnede Daniel (223) og Dennis (200) bedst.

I anden serie faldt hjemmeholdets niveau dramatisk, og selvom Stenhuset ikke spillede særlig godt, vandt vi 1024-989. Også tredje serie gik Stenhuset vej med en flot sejr på 1157-1126. Hele holdet spillede glimrende i denne serie, idet alle spillere landede mellem 188 og 202. 

I sidste serie spillede BBKL fremragende og vandt 1198 - 1163. Dermed vandt hjemmeholdet kampen 6-4 (4469-4408), og keglemæssigt var det en kamp på et usædvanligt højt niveau i serie 1. 

Dagens topscorer for Stenhuset var Daniel med 780. 

Stenhuset ligger fortsat suverænt nummer 1, og kan ikke hentes.

Template Design Ext-joom.com