Stenhusets Andreas Ydesen har haft en turbulent sæson med udenbys skole og spillemæssig krise, men meget tyder på, at den talentfulde spiller nu er på vej tilbage til topniveau. I weekendens ottende og sidste ungdoms-ranking stævne i Køge Bowling Center var Andreas meget tæt på at sejre i drengenes B-række, men måtte bøje sig efter en nervepirrende finale.

I de indledende runder scorede Andreas 1139 - et resultat der blev grundlagt på fem flotte serier og en enkelt kikser i femte serie. Dermed var kvalifikationen til semifinalerne sikret, og her leverede Andreas det kan kan kalde en "elevatorpræstation". Første serie sluttede på beskedne 146, men i anden serie scorede han 210. Så blev det en jævn serie på 176, inden han i sidste serie scorede formidable 242.

I finalen vandt Andreas først 2-1 over Jonas Rask Andersen, endda efter at have tabt den første serie. Det lykkedes dog at komme stærkt igen. Modstanderen i den endelige finale blev så Andreas Rex Lauriutsen. Her tabte Andreas den første serie, men vandt siden den anden. I tredje serie blev det til et knebent nederlag, og så måtte Andreas Ydesen desværre "nøjes" med andenpladsen, hvilket dog er et meget flot resultat. Stort tillykke til Andreas!  

Der var desværre ikke så mange andre spillere fra Stenhuset, der gjorde væsen af sig i stævnet. Her følger nogle udvalgte resultater;

Jeremy A. Christensen (1090)

Kim Knudsen (1072)

Stine N. Johansen (1000)

Rikke N. Johansen (956)

Mika Guldbæk (865)

Karina Kristensen (839)

Sabina K. Johansen (826)

Marcus Kristoffersen (727)

 

Jydsk Bowling Union har netop udtaget det unionshold, der i weekenden d. 12.-13. juni 2010 skal spille mod de tre øvrige unioner (København, Fyn og Sjælland) under unionskampen i Odense Bowlinghal. Unionsholdet består af 18 spillere (3 i hver kategori: puslinge, juniorer og ynglinge hhv. drenge og piger). Stenhusets spillere udgør således en tredjedel af holdet, hvilket må siges at være meget bemærkelsesværdigt.

Følgende spillere er udtaget:

Mika Guldbæk (puslinge piger)

Emma K. M. Jensen (puslinge piger)

Jeremy A. Christensen (puslinge drenge)

Rikke N. Johansen (junior piger)

Kim Knudsen (junior drenge)

Stine N. Johansen (ynglinge piger)

 

Stenhuset ønsker alle spillerne tillykke med udtagelsen, samt god vind med unionskampen i Odense. Der er efterhånden en årelang tradition for jysk sejr i denne kamp :-)

Kære klubkammerater.                                           

 

Så er det atter tid til at svinge minigolfkøllerne i sommervarmen!

Vi har fastsat nogle datoer hen over sommeren, hvor alle, som har lyst, kan møde op på minigolfbanen ved skydebanevej (lige over for friluftsbadet) i Aalborg Vest.

 

Tilmelding er ikke nødvendig – Det er bare at møde op.

Alle dage spiller vi klokken 19.00.

 

Medbring altid masser af godt humør (og lad os krydse fingre for, at vejrguderne er med os).

 

Pris for hele herligheden : 30 kroner pr. person (pr. gang) – Klippekort kan købes (rabat)

 


Datoliste:

 

Onsdag d. 02. juni 2010 kl. 19.00

 

Onsdag d. 16. juni 2010 kl. 19.00

 

Onsdag d. 30. juni 2010 kl. 19.00

 

Onsdag d. 14. juli 2010 kl. 19.00

 

Onsdag d. 28. juli 2010 kl. 19.00

 

Onsdag d. 11. august 2010 kl. 19.00 (UOFFICIELT KLUBMESTERSKAB!!!)

 

 

 

Seniorspillere med ægtefæller/samlevere og ungdomsspillere med forældre – alle er meget velkomne.

 

 

Mange sportslig hilsen

Bowlingklubben Stenhuset

Festudvalget

Fredag d. 7. maj blev der afholdt den årlige miss-fest hvor vi fejrer sæsonens afslutning, finansieret af de kavkast der ind i mellem præsteres. Den ærefulde titel som miss-mester gik i år til Preben Bang hos herrerne og Henriette N. Johansen hos damerne.

Preben Bang og Henriette N. Johansen
De glade miss-mestre anno 2010, Henriette og Preben.

Der blev traditionen tro også uddelt medaljer til de spillere som har opnået flest kampe på holdene.

Damernes 1. hold er jo som bekendt guldvindere i 1. division Vest og dermed oprykkere til ligaen.

1. hold damer
Bagerst Ketty, Susanne, Randi og Sascha. Forest søstrene Charlotte og Heidi. Grethe mangler.

Herrernes 1.hold blev nummer tre og fik dermed bronze.

1. hold herrer
Torben, Kløjer, Lars, Peter og Per. Henning og Kimmy (glemte miss-festen) mangler.

Herrernes 3. hold vandt sølv i Region 1 serie 2.

3. hold herrer
Poul Erik, Preben, Morten, Orla og Bastian. Kristian og Gunnar mangler.

Ungdomsleder Per Høberg fik på ungdomsafdelingens medlemsmøde her i eftermiddag overrakt ELSE-pokalen, som han blev tildelt i forbindelse med Stenhusets ordinære generalforsamling i slutningen af marts.

ELSE-pokalen
ELSE-pokalen

Per var forhindret i at deltage i generalforsamlingen, fordi han var på tjenesterejse med en gymnasieklasse i Berlin.

Birger Larsen overrakte Per ELSE-pokalen, der hvert år fremover tildeles et medlem af Stenhuset, som har gjort en særlig indsats for ungdommen. Per er det første modtager af ærespokalen, der er opkaldt til minde om Else K. Larsen, som døde i januar sidste år.

Birger Larsen overrækker ELSE-pokalen til Per Høberg
Birger Larsen overrakte ELSE-pokalen til Per Høberg

Følgende er taget fra LBC's hjemmeside:

------------------------

LBC har søndag aften mistet et stort medlem i John Christiansen. Han var en mand der vil blive savnet både som ven, holdkammerat, og et kæmpe aktiv i klubben og umulig at erstatte.
John var en mand der altid havde højt humør, og kunne snakke med alle. Han var altid villig til at give en hjælpende hånd.
John vil blive savnet af alle inden for bowlingsporten, og specielt af alle os klubkammerater.
Ære være hans minde.

 
John Christiansen skal bisættes i Nørresundby kirke lørdag den 8/5 kl. 11.00

Odense Bowlinghal lagde i weekenden d. 30. april - 2. maj baner til de danske mesterskaber for seniorer, og DM/DT udvalget havde udvalgt en særligt krævende oliering til dette mesterskab. Adskillige spillere, der normalt ligger på topniveau, havde endog meget svært ved at tackle den lange olie. Under disse svære og teknisk krævende forhold var det ubeskriveligt positivt, at flere af Stenhusets spillere var med helt fremme i finalerne. Individuelle medaljer ved de danske mesterskaber er bestemt ikke hverdagskost for Stenhuset - slet ikke i herreafdelingen. Dette har Torben Lindstrøm nu lavet om på!!!

De danske mesterskaber i double var afgjort allerede efter indlednede runde, og her kunne Sascha Wedel føje endnu et flot resultat til sit CV, inden det om kort tid går løs ved EM for damer. Sammen med Pia Burkal fra Trekanten vandt Sascha en flot sølvmedalje. De to damer scorede til sammen 3047 point, hvilket var 19 kegler mere end landsholdsspillerne Rikke Rasmussen og Anne Gales (SISU), som blev nummer tre. Guldet gik til Mai Ginge Jensen og Kamilla Kjeldsen fra KBK/Kammeraterne.

På trods af et flot resultat på 825 i semifinalen lykkedes det ikke for Sascha at spille sig i den individuelle DM-finale - hun sluttede som nummer 10.

I herrerækken var både Torben Lindstrøm og Henrik Klujeff kvalificeret til den individuelle semifinale, som talte de 16 bedste bowlere i mesterskabet. Torben Lindstrøm scorede 1676 i indledende runde (snit: 210), hvilket er meget imponerende i et mesterskab, hvor resultaterne generelt lå meget langt under vanligt niveau. I semifinalen scorede Torben 836, hvilket rakte til finaleadgang som nummer 2. Henrik Klujeff socrede 1596 i indledende runde (snit: 200), og derefter 821 i semifinalens fire serier. Dette rakte til en foreløbig placering som nummer 4. Dermed var der to herrespillere fra Stenhuset blandt DM-finalens seks deltagere. Dette er mig bekendt aldrig sket før!

I trinfinalen (hvor nummer 5 starter med at møde nummer 6 o.s.v.) trådte Henrik Klujeff ind på andet trin. Her skulle han op imod Jan Andersen fra Brasilia. Efter at have vundet den første serie tabte Kløjer desværre de efterfølgende to, og så sluttede han på femtepladsen. Naturligvis ærgerligt, men alligevel punktum for et flot DM!

På næstsidste trin skulle Torben Lindstrøm op imod Michael Bai Ernst fra Aalborg Bowling Team, og i en meget spændende kamp lykkedes det for Torben at vinde denne kamp. Torben vandt den første serie, og selvom Bai vandt den anden serie kom Torben stærkt igen og satte tingene på plads i sidste serie.

I guldfinalen skulle Torben op imod landsholdsspiller Jesper Agerbo. Der var efterhånden ved at sidde mange serier (og måske også lidt nerver!) i kroppen, måske derfor kom Torben skidt fra start i finalen, hvor der skulle spilles bedst af to serier. Jesper Agerbo vandt den første serie med 199-150, og herefter kom Torben igen og vandt anden serie med 192-166. Dette var dog ikke nok til at indhente det tabte, og Jesper Agerbo kunne herefter kalde sig dansk mester.

Dette fjerner dog ikke fokus fra en meget stor Stenhuset-præstation. STORT tillykke til Torben, Sascha og Kløjer med de flotte resultater!!!

Læs meget mere på www.spilbowling.dk, hvor der også er mulighed for at se klip fra TV2-sporten.

Løvvang Bowling Center lagde i weekenden d. 30. april og 1. maj baner til de danske ungdomsmesterskaber for puslinge og juniorer. Over 100 bowlere fra hele Danmark havde trodset den store konfirmationsweekend og lagt vejen til Nørresundby for at konkurrere på bowlingbanerne. Stenhuset var også pænt repræsenteret i mesterskabet, og det blev til en del flotte resultater.

Stenhusets Rikke N. Johansen imponerede endnu en gang alt og alle, da hun blev dobbelt dansk mester. I double disciplinen, som var afgjort efter de indledende runder, holdt det dog hårdt med guldmedaljen. Rikke stillede op sammen med Cecilie R. Simonsen fra BK Ribe, og de to piger scorede til sammen 2163 kegler (heraf 1129 til Rikke). Dette var 9 kegler bedre end det sølvvindende par fra Stars and Strikes Horsens.

Rikke gik videre til semifinalen på førstepladsen, og med 1121 i semifinalen holdt hun sikkert fast i denne placering. Efter fire spændende kampe i trinfinalen trådte Rikke således først ind på sidste trin (guldfinalen), og her vandt hun en sikker sejr i to serier over Pernille F. Nielsen fra Pin-Crackers. Første serie vandt Rikke med 170-155, mens anden serie blev vundet så klart som 210-183. Der var sågar plads til at smile over en miss i 10. rude. Stort tillykke til Rikke med det dobbelte danske mesterskab!

Kim Knudsen kom via et par gode "wildcards" også med frem i de individuelle finaler. I indledende runde scorede Kim 1113, hvilket rakte til en sølvmedalje i double sammen med Oliver Hansen fra Trekanten. Kim gik videre til den individuelle semifinale på 7. pladsen, og i løbet af de seks serier fik han spillet sig op på den adgangsgivende sjetteplads med en margin på blot én enkelt kegle. Første modstander i trinfinalen blev Jakob Kvistholm fra Viking, og selvom Kim var i store problemer, så vandt han en uskøn kamp med 157-146.

I den næste serie i trinfinalen slog Kim endnu en Viking-spiller ud, nemlig Marcus Bergendorff. Denne serie vandt Kim 209-157. Nu skulle Kim blot vinde en serie til for at sikre sig medalje, men dette lykkedes desværre ikke. Kim tabte med 169-178 til Mikkel B. Malesa.

Hos puslingene var der hele tre spillere, der bragte sig selv i fokus, nemlig Jeremy A. Christensen, Mika Guldbæk og Emma K. M. Jensen. Med 984 i indledende runde sikrede Jeremy sig en flot guldmedalje og dermed et dansk mesterskab i double sammen med Patrik Jannik Sørensen fra KBK/Kammeraterne. De to drenge vandt med en margin på 70 kegler foran de nærmeste forfølgere. Jeremy kvalificerede sig via semifinalen til den individuelle trinfinale på en fjerdeplads, og dermed var der mulighed for medaljer.

Jeremys første modstander blev Jesper Jensen fra Grindsted BK. Denne kamp vandt Jeremy sikkert med 182-148. Næste modstander var Alex Pedersen fra Trekanten, og i denne serie lagde Jeremy ud som lyn og torden. Stenhusets unge stortalent vandt serien med 213-186. Dermed var som minimum en bronzemedalje i hus. Herefter kunne Jeremy dog intet stille op mod Patrik Jannik Sørensen, der vandt den indbyrdes kamp med 200-138. Dermed kunne Jeremy glæde sig over en guldmedalje i double, samt en individuel bronzemedalje.

I pigerækken var der allerede efter indledende runde to medaljer i hus til Stenhuset. Mika Guldbæk spillede med 970 en rigtig flot indledende runde, og sammen med Mette Hald fra Stars & Strikes vandt hun sølv i double. På bronzepladsen fik vi Emma K. M. Jensen, der spillede sammen med Christine Hansen fra Hjørring BC.

I den individuelle trinfinale skulle Emma først op imod sin egen makker, Christine Hansen. Her spillede Emma en fremragende kamp, som hun vandt 171-158. Derefter måtte hun desværre trække sig efter en spændende serie mod Mette Hald, som hun tabte 129-147. Mika Guldbæk trådte ind på næstsidste trin, og var uheldig at tabe knebent til den senere sølvvinder, Charmaine Wrisberg fra SISU. Dermed fik Mika individuel bronze.

Dermed blev der sat punktum for en spændende DM-weekend i Løvvang. Det var i øvrigt en weekend, der blev indledt af et besøg af Kurt Bennetsen fra Spar Nord Fonden, der tildelte et legat på 8000 kroner til Stenhusets ungdomsafdeling. I sandhed en god weekend. UDM pus/jun 2010

 

Stenhuset har Bededag, i forbindelse med de danske ungdomsmesterskaber for puslinge og juniorer i Løvvang, modtaget et legat fra Spar Nord Fonden til støtte af klubbens ungdomsarbejde.

Ungdomsleder Per Høberg modtog sammen med en gruppe af Stenhuset ungdomsspillere legatet, der blev overrakt af Kurt Bennetsen, som repræsenterede Spar Nord Fonden.

Stenhusets ungdomsafdeling er stolte af og beærede over at modtage et legat fra Spar Nord Fonden. At modtage et legat fra Spar Nord Fonden bekræfter kvaliteten og værdien af det store arbejde Stenhuset udfører for ungdomsbowlingen. Stenhuset takker Spar Nord Fonden for opbakningen.

Stenhuset modtager legat fra Spar Nord Fonden
Bagerst fra venstre: Ungdomsleder Per Høberg, Karina, Erik, Træner Charlotte B. Madsen, Marcus og  Spar Nord Fondens repræsentant Kurt Bennetsen.
Forrest fra venstre Emma, Jeremy, Mika og Mads.

Det lykkedes desværre ikke for Stenhuset at genvinde landsjuniorturneringen, da afslutningen i det danske holdmesterskab for 4-mandshold blev afviklet i World Cup Hallen i Rødovre. Spillere, holdledere og tilskuere fik dog spænding for alle pengene, hvilket startede allerede lørdag eftermiddag.

Før tredje og sidste runde i landsjuniorturneringen lå Stenhuset point ét point efter Trekanten, og opgaven i lørdagens 7 kampe var derfor at hente flere point end koldingenserne. Allerede i den første kamp hed modstanderen netop Trekanten, og her lykkedes det faktisk for Stenhuset at vinde ganske overbevisende med 793-700. I de efterfølgende kampe blev det til forholdsvis klare sejre over NBC, SISU og KBK/Kammeraterne, og dermed var der udsigt til, at førstepladsen kunne forsvares, selvom Trekanten også viste stor styrke i deres efterfølgende kampe.

I den tredjesidste kamp viste Stenhuset enorm styrke og vandt stort med 801-573 over Grindsted BK, og holdet virkede nu urørligt. Men så faldt niveauet desværre betragteligt i den efterfølgende kamp, som blev tabt marginalt med 670-672 til Smut. Dette fejltrin benyttede Trekanten til atter at overhale Stenhuset, og så hjalp det ikke, at Stenhuset i den sidste kamp vandt klart over Haslev BK.

Stenhuset var nu kvalificeret til trinfinalen, hvor der spilles kampe af 2 serier. Først skulle nummer 3 og 4 fra grundspillet mødes, og ger vandt SISU med 1389-1296 over Smut. Stenhuset skulle således op mod SISU i en kamp, som skulle vindes, hvis ikke det skulle ende med bronzemedaljer. SISU vandt den første serie, som var meget tæt og ganske velspillet, med 727-725, men i den anden serie var det heldigvis Stenhuset, der tog teten. Det lykkedes for vores hold at vinde den anden serie 699-688, og således vandt Stenhuset kampen med marginale 9 kegler.

I finalen ventede nu Trekanten, og her skulle Stenhuset have fundet sit bedste spil frem. Den første serie blev tabt 719-753, og selvom spillet var hæderligt, så var det ikke helt oppe på det niveau, som vi ved, at vores hold kan levere. I anden og sidste serie gjorde Stenhuset alt, hvad der var muligt, for at indhente det tabte. Det lykkedes da også at vinde den sidste serie med 722-717, men dette rakte desværre ikke. Stenhusets hold, som bestod af Jeremy, Rikke, Kim, Karina og Mika, fik sølvmedaljer i årets turnering.

Stenhusets ynglingehold hentede 3 sejre i lørdagens rundekampe, og dermed sluttede holdet på den forventede femteplads i landsynglingeturneringen. Dette placering blev flot forsvaret i søndagens placeringsslutspil, hvor vores hold opnåede 10 point. En afbudsramt sæson på ynglingeholdet må derfor siges at være godkendt. Holdet bestod af Martin Baun, tilbagevendte Andreas Ydesen, Stine N. Johansen og Erik K. M. Jensen.

Underkategorier