50 medlemmer dystede om klubmesterskaberne

Som noget nyt afviklede Stenhuset i år klubmesterskab for ungdom og senior på samme tid. Det betød, at vi stort set fyldte Løvvang Bowling Center - og det betød også, at der blev vist flot bowling. Kevin Magnusen, der har vundet klubmesterskabet for drenge i 2005, 2006 og 2007, stod for den mest spektakulære serie, som var på hele 276.

Efter 6 indledende serier (dog kun 4 i puslingerækken) blev der spillet trinfinaler.

Hos puslingene vandt Rikke N. Johansen og Line Jønsson i finalen. Thomas Petersen blev nummer tre og Emma Jensen nummer fire.

Klubmester for drenge blev Bjørn S. Jensen, som i finalen vippede Kevin af tronen efter tre år med den smukke brune pokal. Baun blev nummer 3, mens Andreas blev nummer 4.

Hos pigerne vandt Sascha Wedel og Charlotte Madsen i finalen. Sascha havde ellers fået en skidt start i mesterskabet, men kom fantastisk stærkt igen. Heidi Madsen blev nummer 3, mens Randi Christensen blev nummer 4.

Herrernes finale blev et rent Høberg opgør, og storebror Per trak det længste strå, mens Lars måtte nøjes med andenpladsen. Torben Lindstrøm blev nummer 3 og Chresten nummer 4.

Endelig vandt Susanne over Ruth i damernes finale efter en meget flot præstation. Henriette blev nummer 3, mens Grete blev nummer 4.

Efter mesterskabet var der hygge med grill og præmieoverrækkelser på Husflidskolen. Ungdommens pokaler blev fordelt således:

  • Puslingepokal: Rikke Nørgaard Johansen
  • Fiduspokal: Bjørn S. Jensen
  • Ærespokal: Kim Knudsen

Stenhuset ønsker alle rækkevindre, medalje- og pokalmodtagere stort tillykke med deres præstationer. Tak også til de mange fremmødte tilskuere - og tak til alle for en fantastisk sæson i Stenhuset. Vi ses til den første træning efter sommerferien kl. 16.30 for ungdom (BEMÆRK flyttet træningstidspunkt) og kl. 20.00 for senior torsdag d. 14. august 2008.

HUSK : Sommertræning for alle interesserede, hvor torsdag kl. 19.00 i Løvvang.

HUSK også MINIGOLF. Se opslag andetsteds her på hjemmesiden og på klubbens opslagstavle i Løvvang.

Template Design Ext-joom.com