Dødsfald

Det er med stor sorg, at Bowlingklubben Stenhuset har modtaget meddelelse om, at vort mangeårige medlem, Orla Klujeff, er gået bort.
Orla sov ind tirsdag d. 31. marts og måtte dermed opgive kampen efter et hjertetilfælde d. 25/3.

Orla har været medlem af Bowlingklubben Stenhuset i mange år og var meget aktiv bowler i de perioder, hvor helbredet tillod det.
Orla har også virket som holdleder i ungdomsafdelingen for år tilbage, og han har også flittigt stillet op som hjælper ved Stenhusets mange aktiviteter.

I Stenhuset vil vi altid huske Orlas lune og gode humør, samt hans bramfrihed, humor og gå-på-mod. Vi vil huske en humørfyldt klubkammerat, en engageret holdspiller og en god ven.
Vores tanker i disse dage går naturligvis til Henrik og til Orlas øvrige familie. 

Orla begraves onsdag d. 8/4 kl. 14.00 fra Ansgarkirken i Aalborg. Familien meddeler, at alle som ønsker at sige et sidste farvel, er hjerteligt velkomne.

Æret være Orlas minde.

Template Design Ext-joom.com